Apple event d. 15. marts

apple-sep2014event-01

 

Det siges at Apple vil afsløre den nye 4-tommer iPhone 5se, iPad Air 3 samt nye urremme til Apple Watch. Dette skulle efter sigende ske den 15. marts. Men inden vi bliver alt for begejstrede, skal vi huske at den planlagte begivenhed stadig ligger halvanden måned ude i fremtiden. Så det er ikke utænkeligt at datoen bliver ændret, eller at lanceringen af disse nyheder bliver en online annoncering. (Kilde: 9to5mac)

 

iPhone 5SE
Hvis rygterne er korrekte, vil den nye iPhone 5se give kunder som foretrækker en mindre formfaktor noget at være begejstret over. Telefonen har en 4 tommer skærm som iPhone 5s, men vil benytte Apples egen 64-bit A9 chip. Derudover vil den få NFC til Apple Pay, forbedrede kameraer samt Live Photos. Det forventes at iphone 5SE vil blive prissat på samme niveau som iPhone 5s.

 

iPad Air 3
Rygterne om iPad Air 3 hævder at den 9,7 tommer store tablet vil kunne prale af fire højttalere og den samme Smart Connector som iPad Pro. Mere usikre rygter siger at den muligvis også vil understøtte Apple Pencil og have en LED-blitz på bagsiden.

 

Apple Watch
Selvom en 2. generation af Apple Watch ikke forventes at gøre sin entre til eventen i marts, vil Apple introducere flere nye ur-remme samt en opdateret software til enheden.
De nye ur-remme vil omfatte flere nye farver til de gummibelagte “Sport Bands”, nye “Hermes bands”, en Space Black version af den milanesiske Loop rem, samt en helt ny serie lavet af et nyt materiale.