Apple TV 3 anmeldelse

Nu i sin tredje inkarnation, fastholder den nyeste Apple TV ( ATV3) nøjagtig samme ydre som den forrige generation, men har fået et par bemærkelsesværdige opgraderinger under kølerhjelmen, herunder fuld HD 1080p output og AirPlay funktionalitet. Men er det en værdifuld gadget at have til afvikling af HD indhold på din fladskærm? Lad os finde ud af det.

Design

apple-tv-e1331790032237Det er ingen tilfældighed at teknologi giganten nu er verdens rigeste selskab.  De forstår virkelig at sætte kryds i alle design boksene for at skærpe appetitten hos forbrugerne. Den nye boks har en mat overflade med et reflekterende logo og afrundede hjørner, med kun en hvid LED indikator til at pryde fronten. Den sorte boks er – uden tvivl – underspillet minimalisme på højeste niveau.

Fastholdelsen af ​”Less is more” temaet, betyder at bagsiden af ​​enheden kun huser to brugbare tilslutninger: en HDMI-port og en optisk digital lydudgang. Der findes også en Micro-USB port ( til Apple -teknikere til at udføre diagnostik og service opdateringer), og en Ethernet-port til LAN-forbindelse, men for de fleste ejere er dette sikkert lige meget da boksen har indbygget trådløs 802.11n-teknologi (WIFI).

Den medfølgende infrarøde fjernbetjening er glat, slank og med en flot finish i børstet metal. Knapperne er alle placeret på den øverste del af fjernbetjeningen, der omfatter en cirkulær navigationsknap, en [Menu] knap, og en [Play / Pause] knap. For at bibeholde sin slankhed benytter den et CR2032 lithiumbatteri (den slags der findes i ure, pc-bundkort etc).

Ejere af iPhone og iPad kan hente en gratis fjernbetjenings app fra Appstore til deres iOS-enheder, som gør dig i stand til at styre dit Apple TV via dit WiFi -netværk. Dette giver flere fordele i forhold til den fysiske IR fjernbetjening. Du behøver f.eks. ikke at pege direkte på boksen, og kan faktisk stå i et helt andet rum og betjene den. Det vigtigste er dog at du via app’en får adgang til et tastatur, som gør indtastning af tekst (for eksempel under søgning) så meget lettere.

Brugerflade

Apple-TV-NewDen grafiske brugergrænseflade på den nyeste Apple TV er blevet moderniseret for at efterligne det, der findes på andre iOS-enheder, med det formål at give en problemfri oplevelse på tværs af platforme. På hovedmenuen er den nederste halvdel af skærmen taget op af fem kolonner af rektangulære ikoner med afrundede hjørner og reflekterende glans, mens den øverste halvdel giver dig et glimt af hvad der er tilgængeligt fra det valgte ikon (f.eks film plakater, album covers, osv.).

I brug

Indstilling af Apple TV 3 kunne ikke være nemmere. Tilslut blot enheden til dit tv med et HDMI-kabel (medfølger ikke), opret forbindelse til internettet (Wifi eller Ethernet) , og du er klar til at bruge dit nye Apple TV3.  Jeg fandt det uhyggeligt irriterende at skrive vores WiFi password og iTunes detaljer ved hjælp af den fysiske fjernbetjening, men det er kun den ene gang, og for fremtidige tekst input, kan du altid benytte dig af “Remote” app’en  (forudsat at du ejer en iPhone / iPad) i stedet.

Selv om det kan variere fra film til film, har billedkvaliteten af de ​​1080p film jeg har set generelt været rigtig god – og mindst af lige så høj kvalitet som alm. HD -udsendelser på dit tv. En direkte sammenligning med Blu-ray er en kende uretfærdigt, da nogle kompromiser i billedkvalitet er uundgåelige hvis en fuld HD-film skal komprimeres til at være håndterbar over internettet. Når det er sagt så klarer Apples komprimerings algoritme sig rimeligt godt.

AirPlay / Spejling

Realistisk set er ejere af iOS-enheder dem, der vil få mest værdi ud af et Apple TV. Dette skyldes en fantastisk funktion kaldet AirPlay, der giver brugerne mulighed for at sende indholdet fra deres iPhone, iPad eller iPod Touch trådløst til den store skærm via Apple TV’et. Selvom der kan være konkurrerende enheder der tilbyder lignende funktionalitet, er der ingen der kommer i nærheden af Apple når det kommer til stabilitet og brugervenlighed .

Strømforbrug

Der er en god grund til at der ikke er nogen strømafbryder på Apple TV3, og fjernbetjeningen ikke engang har en tænd / sluk eller standby knap. Boksen bruger max 2 watt i drift (og mindre end 1 watt i standby ), hvilket gør den nyeste Apple TV til en af ​​de mest energieffektive stykker forbrugerelektronik på markedet i dag.

Støj

I al den tid jeg har ejet boksen (ca. 1 år), har den altid været helt tavs i brug. Der er ingen hørbar summen fra den interne strømforsyning, og der er selvfølgelig ingen lyd fra snurrende dvd’er eller harddiske, da Apple TV3 ikke har nogen af disse komponenter. Der er faktisk ingen lagerplads overhovedet i denne boks, da hele ideen er at man skal hente sit indhold over nettet.

Konklusion

remoteApple TV3 har rigtig mange styrker. Her kan nævnes Air-play, filmleje via iTunes, streaming af musik/film/foto fra din iphone eller ipad og en masse andet. Til en pris på ca. 800 kr, synes jeg at man får rigtigt meget for pengene, og ønsker man en måde at se Netflix på sit tv, er Apple TV3 ganske uovertruffen.

Jeg kan kun give dette produkt mine varmeste anbefalinger.