Grand Theft Auto 5 – nu som “FPS”

Det har været en våd drøm for fans af Grand Theft Auto serien i mange år, og det er også nærmest surrealistisk at skrive følgende: Den kommende (gen)udgivelse af Grand Theft Auto 5 til PC, PS4 og Xbox One vil have en first-person mode.

Ja du hørte rigtigt, hvis du beslutter dig for at købe Rockstars kæmpe store sandkasse igen, kan du opleve det hele i første-person – lige fra bankrøverier til biljagter og dumdristige fly-stunts. Rockstar fortæller os ovenikøbet, at GTA Online vil understøtte den nye first-person view.

Se videoen herunder, der viser spillerens kørsel, skydning, og flyvning i first-person, som næppe nyt for et videospil, men som er absolut nyt for Grand Theft Auto.

Du kan læse mere om spillet på Rockstars hjemmeside: http://www.rockstargames.com/

Den nye udgave af Grand Theft Auto 5 udkommer til Playstation 4 og Xbox One d. 18. november 2014.
PC udgaven udkommer efter planen d. 27. januar 2015.

Jeg glæder mig helt vildt…..hvad siger du?