iPhone 6 anmeldelse

iPhone 62014

 

Jeg har haft min iPhone 6 i en måneds tid, og er efterhånden blevet så fortrolig med den at jeg gerne vil dele mine indtryk af den, med alle jer derude. Så her er min lille iphone 6 anmeldelse.

Iphone 6 eller 6 plus
Dette var et spørgsmål der plagede mig i flere uger op til mit køb. I lang tid var jeg helt sikker på at jeg skulle have den store model. Om ikke andet, så bare for den højere opløsning og det store batteri. En af mine venner havde bestilt 6 plus, og jeg havde dermed mulighed for at lege lidt med den inden jeg selv besluttede mig.

Jeg må indrømme at jeg var lidt chokeret over hvor stor telefonen egentlig er. Jeg har rimeligt store hænder, og jeg kæmpede lidt med at nå hele skærmen. Godt bruger jeg alligevel ofte 2 hænder når jeg betjener min telefon, men jeg har trods alt ofte brug for lige at hive den op af lommen, og tjekke en ny besked med én hånd. Det er muligvis blot en vanesag, men sådan nogle kan også være svære at ændre.

Dens lillebror iphone 6 derimod, er langt mere håndterlig i det daglige. Skærmstørrelsen på 4,7″ er i mine øjne perfekt, og jeg har ingen problemer med at betjene telefonen med én hånd. Det er også af denne grund at mit valg faldt på iphone 6, og ikke 6 plus.

Byggekvalitet
Som altid er Apple uovertruffen når det kommer til at pakke deres elektronik lækkert ind, og iphone 6 er efter min mening det flotteste stykke hardware jeg nogensinde har set. Den måde glasset buer ned i kanten, og nærmest går ud i ét med rammen, er så lækkert at det bare skal opleves. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket også afspejles i den forholdsvis høje pris Apple tager for deres produkter.

Det eneste problem jeg har med det, er bagsiden i aluminium. Misforstå mig endelig ikke – jeg synes bagsiden er utrolig lækker. Problemet er at den også er utrolig glat at holde ved, hvilket har resulteret i en håndfuld episoder hvor jeg har været skræmmende tæt på at tabe den! Men dette problem kan naturligvis løses ved at få en case eller et cover til sit dyrebare legetøj.

Batteri
I forhold til sin forgænger vil jeg påstå at batteritiden er en smule bedre (måske ca. 10 %). Jeg bruger min telefon flittigt, og har min lysstyrke på ca. 70 %. Og jeg har gerne ca 25-30% batteri tilbage når jeg går i seng. Iphone 6 plus er naturligvis en helt anden historie med sit enorme 2.916 Mah batteri, som kan holde betydeligt længere.

Skærm
Jeg havde egentlig ikke de helt store forventninger til skærmen på iphone 6, og regnede ikke med at den ville være specielt flottere end iphone 5s. Dette skulle dog vise sig at være langt fra sandheden.

Skærmen på iphone 6 er ganske enkelt super flot, med nogle dybe sort-niveauer og fin kontrast. De har virkelig arbejdet med teknologien bag, da selve pixeltætheden jo magen til den man finder på tidligere iphones med retina display.

Kigger man på iphone 6 plus bliver skærmen om muligt endnu flottere at se på, hvilket jo skyldes at den har 1080p opløsning.

Specifikationer
Vægt:  129 gram
Dimensioner: 138,1x 67 x 6,9 mm.
Skærmopløsning: 750×1334 px.
Lagerplads: 16 / 64 / 128 Gb
Kamera: 8 MP iSight

Konklusion
For den gennemsnitlige bruger, der ofte har brug for at tage sin telefon med sig, og gerne vil have den i bukselommen – så er iphone 6 det helt rigtige valg. Skærmstørrelsen er perfekt, og man mærker ikke at man har den i lommen.

Den eneste grund til at vælge den store iphone 6 plus, er den større skærm, det store batteri samt den optiske billedstabilisering. Her må man så gøre op med sig selv om det er ulemperne værd. For mit eget vedkommende har jeg måttet sande at jeg ikke er klar til en telefon i den størrelse, selv om jeg rigtigt gerne vil.

Men måske til næste år :-)

  • Design - 9/10
    9/10
  • Byggekvalitet - 9/10
    9/10
  • Hastighed - 8/10
    8/10
8.7/10