iPhone 6s anmeldelse

iphone6s

Den nye iPhone 6s kan stadig ikke teleportere dig til dit næste møde. Den kan ikke trodse tyngdekraften, og den vil stadig ikke børste din hunds tænder. Og undersøgelser viser at de fleste mennesker er OK med disse åbenlyse mangler.

IPhone 6s er … ja, en iPhone. Og naturligvis den bedste iPhone til dato. Bortset fra en ny lyserød (eller noget i den retning) farve version og nogle nye touchscreen og kamera tricks, ligner de nye iphones nøjagtig dem der blev lanceret for et år siden. Du ved, dem der blev købt af alle fra min frisør til min mor og millioner af andre mennesker over hele verden.

IPhone 6 og 6 Plus var en rasende succes, fordi de tog sig af så mange af de klager brugere havde om iPhone. Endelig fik vi større og bedre skærme, bedre kamera og en nem måde at betale trådløst – alt sammen i en lækker slank aluminiumsindpakning.
Så hvordan er de nye iphone 6s så?

Batteri
Den nye 4,7-tommer 6s vil få dig gennem dagen, men er du en moderat til kraftig bruger, vil det stadig være lidt en kamp at nå til sengetid, uden at have været forbi en stikkontakt i løbet af dagen. Og batteriet synes at dræne endnu hurtigere end min 6 når jeg brugte de nye processor-krævende kamera funktioner som ”Live Billeder”. Den større 5,5-tommer 6s Plus klarer sig væsentligt længere og er klart det bedste valg, hvis du er en poweruser og ønsker at have batteri til overs når mørket er faldet på.

6s og 6s Plus har ikke bedre – men heller ikke ringere batterilevetid end deres forgængere. (iOS 9 selv tilføjer en times opsparing til iPhone 6, og har Low Power Mode.) For at imødekomme telefonens nye touchscreen-teknologi, har den nye iPhone 6s taget en smule på omkring livet, hvilket også har betydet en anelse øget vægt – men alligevel er batteriet faktisk blevet lidt mindre.

Jeg ville til enhver tid hellere købe en tykkere iPhone, hvis det betød mere tid væk fra stikkontakten.

Og selvom konkurrenterne i flere år har tilbudt sine kunder trådløs opladning, kræver Apple stadig at vi skal sætte en ledning i vores telefon, og vente i min. 2 timer (3 timer for 6s plus) på at den er ladet helt op.

Hastighed
IPhone 6s nye A9 processor med hele 2 GB RAM har resulteret i et mærkbart boost i forhod til den forrige generation, og at skifte mellem faner i Safari, skifte mellem åbne apps eller afvikling af tunge spil føles nu mærkbart hurtigere.

Den nye Touch ID fingeraftrykssensor er ligeledes mindst dobbelt så hurtig som den i 6 og 6 plus. Du når næsten ikke at placere fingeren på knappe, før telefonen låser op. Dette kan sjovt nok være et problem hvis man bare vil aktivere låseskærmen for at se hvad klokken er, eller se om der er nye notifikationer. Ofte går det simpelthen for stærkt til at du kan nå at se det.

3D Touch
Dette er måske den mest innovative og promoverede feature i de nye iphones.

peakpop

 

3D Touch gør det dybest set muligt for telefonen at måle ikke blot, når du flytter din finger fra venstre til højre og op eller ned, men nu også igennem. For skærmen på den nye iphone 6s er blevet udstyret med trykfølsomme sensorer, som reagerer på om du trykker let eller lidt hårdere på skærmen.

Disse to former for tryk kalder Apple for henholdsvis Peak og Pop. På Apples hjemmeside forklarer de det sådan her.

”Med Peek og Pop kan du se et preview af alle typer af indhold og handle på det – uden at du behøver at åbne det. Peek giver dig mulighed for at tage et hurtigt kig på en hvilken som helst mail i din indbakke – du skal bare give mailen et let pres og holde fingeren nede. Hvis du gerne vil se nærmere på mailen, kan du aktivere Pop ved at presse lidt hårdere på skærmen og dermed åbne mailen.”

Det er noget der kræver tilvænning at bruge, og jeg må indrømme at jeg i de fleste situationer stadig benytter mig af den gode gammeldags måde. Men jeg er sikker på at de er inde på noget af det rigtige. Og så snart at flere spil og apps begynder at gøre brug af teknologien, vil det virkelig tage fart.

Slut med ”Bend-Gate”?
Det sidste år har der været flere historier fremme om folk der kom til at bøje deres iphone 6 plus. Dette blev kaldt for ”Bend-Gate”. Det blev da også bekræftet af flere respekterede tech sites, at gjorde man det rigtigt (eller forkert!), kunne man faktisk bøje aluminiumsrammen på den store iphone.

Det har Apple tydeligvis taget til efterretning, og forsikrer at rammen nu er konstrueret af en stærkere aluminiumslegering der benyttes i luftfartsindustrien. Det skulle tilsyneladende forhindre iPhone 6s Plus i at bøje. Derudover er displayet fremstillet af en ny type glas, som Apple hævder er det mest holdbare i smartphone industrien.

Konklusion
iPhone 6S tilbyder den samme høje byggekvalitet, den super gode skærm som iPhone 6Udover det har man tilføjet 3D-Touch, som er et imponerende stykke arbejde og en nyttig tilføjelse.

Har du allerede en iphone 6 er der ikke umiddelbart nogen grund til at skifte, med mindre du bare ikke kan leve uden 3D Touch.

Men står du og skal købe din første smartphone eller måske skifte fra Android, så er dette helt sikkert telefonen for dig.

Samlede point
  • Design - 9/10
    9/10
  • Byggekvalitet - 9/10
    9/10
  • Hastighed - 9/10
    9/10
9/10