Jailbreak din Iphone

evasi0n-icon1Hvis du nogensinde har følt at Apple bestemmer lidt for meget over hvordan du skal bruge din iPhone, så er jailbreak måske noget for dig.

Hvad betyder det at jailbreake?
Jailbreak giver kortsagt adgang til hele filsystemet på din iPhone/iPad, hvilket betyder at der kan installeres programmer som ikke er godkendt af Apple, at du kan tilføje nye funktioner, og i det hele taget tilpasse din ios enhed som du vil, så den ikke ligner alle andres.

Kunne du f.eks tænke dig at have vejrudsigten for de næste 5 dage på din låseskærm?
Kunne du tænke dig at benytte “temaer” der ændrer ikoner, farver og layout?
Vil du gerne gøre dine ikoner mindre, så der er plads til flere på én side?

Mulighederne er nærmest uendelige, og er stort set kun begrænset af udviklernes fantasi.

Det at jailbreake kræver at man sætter sig ind i hvilket jailbreak man skal bruge til netop den iphone model, samt software version man bruger.

Hvordan gør man så?
Først skal du downloade det jailbreak værktøj der passer til din model og version. Det bedste sted at hente disse er på nedenstående link:

http://www.idownloadblog.com/download/

Har du en iPhone 5s skal du benytte det værktøj der hedder “Evasi0n7”
Har du en iPhone 5 eller ældre, skal du benytte det værktøj der hedder “Evasi0n”

Installer det på din PC eller Mac, og sæt din iphone til vha af dit datakabel. kør programmet og følg instrukserne.

Når den er færdig vil du lægge mærke til et nyt ikon på din hjemmeskærm som hedder Cydia. Cydia er det man kan kalde jailbreak verdenens app store. Det er her du finder alle “tweaks”, temaer og alle de andre programmer der gør at du kan tilpasse din telefon til lige netop dig.

Er der nogen risiko ved at jailbreake?
Nej, det er der ikke. Før i tiden var der en risiko for at man kunne “bricke” sin iphone, hvilket gjorde den ubrugelig. Dette er dog ikke længere muligt, og man kan ALTID gendanne sin telefon til fabriksindstillingerne.

http://www.idownloadblog.com finder du masser af nyttige artikler og guides til jailbreak og ios generelt.

 

God fornøjelse