Lær hurtigt et nyt sprog

Doulingo

 

Jeg har lært tre sprog ud over mit danske modersmål i løbet af mit liv. Jeg brugte mange timer på at lære Fransk, Spansk og Tysk. Og hvad skete der…jeg glemte det meste igen. Hvis du ikke bruger det, mister du det.

Hvis du gerne vil kunne tale flere sprog, men glemte alt, ønsker du at friske et sprog lidt op, eller ønsker du bare at lære et nyt, har jeg her en lille liste over, hvad jeg mener er de bedste apps til at lære et nyt sprog.

Fælles for disse apps er at man som udgangspunkt skal være rimelig habil til engelsk, da der ikke findes det helt store udvalg af danske apps på dette område.

Duolingo
Dette er sandsynligvis den mest populære sproglærings app i AppStore. Der er stadig kun en håndfuld af sprog til rådighed, men kvaliteten af undervisningen er til gengæld meget høj. Du vil lære nye ting hver dag, startende med de grundlæggende ord og sætninger. Efter lektionen, vil du være i stand til at tage en test for at se hvordan det går. Man kan også konkurrere mod andre for at score den højeste i sprogtest.

Denne app er gratis på AppStore.

Rocket Languages
Rocket Languages kursussystemet er et meget medrivende program, der er designet til at hjælpe de der er begyndere, med at tale et nyt sprog med det samme. Det kombinerer de almindelige typer indlæring, og forsøger at dække alle de måder man lærer på. Det omfatter interaktiv lyd, sprog og kultur, tests, spil og interaktive lyd lektioner. Den app giver dig adgang til dine kurser og synkroniserer med skrivebordet, så du altid kan se dine fremskridt.

Denne app er gratis på AppStore

Google Translate
Hvis du besøger et land hvor du ikke er bekendt med sproget, er Googles oversættelse app fantastisk til bare at kunne klare sig. Grammatikken er ganske vist ofte en smule problematisk, men hvis du bare har brug for at finde ud af, hvor det nærmeste offentlige toilet er, kan du bruge denne app til at hjælpe dig med at spørge nogen. Du kan skrive ord og få en skriftlig oversættelse, eller lytte til oversættelsen blive læst højt.

Denne app er gratis på AppStore.

Snak & Oversæt
Under stort set alle omstændigheder vil denne app hjælpe dig med hurtigt at få dit budskab igennem. Du kan oversætte tekst-til-tekst, tekst-til-tale, eller tale-til-tale på tværs af en lang række sprog. Vælg det sprog som du ønsker at oversætte til. Vælg hvordan du ønsker at oversætte det (tekst eller stemme). Juster den hastighed, hvormed sætninger tales.
Det er næsten som at have en tolk stående ved siden af dig.

Denne app er gratis på AppStore.

  • http://sprogbasen.dk Jacob

    Spændende artikel! Det er altid sjovt at lære et nyt sprog, og med de mange programmer der er, er det lettere end nogensinde før – hvis bare man bruger dem rigtigt :)

    Jeg er meget enig i Duolingo. Det er en app, der både er underholdende og lærerig at bruge. Jeg anbefaler den ofte selv og ved med garanti, at mange har haft god nytte af den.

    Rocket Language har jeg ikke prøvet før, så det vil jeg lige tage et kig på. Tak for forslaget.

    Mvh Jacob